Det at finde sig selv..

Jeg er?

                                                  Det at finde sig selv..

Hver dag hører man fra veninder, venner, familie, fjernsyn og internet at de har svært ved at finde sig selv. Men hvad betyder det overhovedet at finde sig selv?

Jeg TROR det handler om at være den man er. Det lyder meget simpelt, men det er det ikke for mit vedkomene. Men jeg er også ret sikker på at der er andre, der har meget sværere ved det, en jeg har. 

Vi teenagere har fået et pres på skuldrene fra regeringen. Vi går igennem en meget svær periode i vores liv, men vi skal også lige finde ud af hvad vi vil arbejde med resten af vores liv. Vi skal tage en uddannelse så hurtigt som muligt. Det mener jeg er med til at, det at vi skal finde ud af hvem vi er, bliver til en meget større "opgave" en det måske egentlig er eller har været. Vi har jo ikke lyst til at skulle tage en uddannelse for så at droppe ud midt i forløbet, fordi vi alligevel ikke havde lyst til at være det vi ville 1,5 år tidligere. Eller at skulle tage en ny uddannelse, fordi vi hellere ville noget andet, efter vi har taget den første uddannelse.

Der er jo også lige forventningerne fra forældrene. Der er mange forældre der siger "Så længe du er glad, er det nok for os", men det måske ikke helt rigtigt. For de regner jo med at en god uddannelse er med til at du bliver glad. F.eks. mine forældre, de sagde "du skal blive det du vil, og tage den uddannelse du har lyst til." Jeg er meget i tvivl om hvad jeg vil. Så jeg tænkte enten gymnasiet eller landbrugsskolen. Jeg snakkede meget om landbrugsskolen i en periode og så sagde mine forældre "du vil da ikke på landbrugsskolen, du vil da på gymnasiet." Hvad blev der af "Du skal gøre hvad der gør dig glad?" Jeg er sikker på at hvis jeg valgte landbrugsskolen så havde de accepteret det og så støttet mig, men de ville helt klart helst have jeg kom på gymnasiet, så jeg kan få en god uddannelse og blive glad. Jeg har valgt gymnasiet, og jeg glæder mig (ikke pga. mine forældre). Jeg synes helt klart du skal vælge det der gør dig glad, og virker rigtigst for dig! Det er jo DIN fremtid det handler om!

Det med at finde sig selv, er nok også det med at vide hvad ens holdninger er. Og at stå ved dem! Det betyder ikke du skal vide alt om politik og vide hvem du ville stemme på hvis du skulle til valg i morgen. Men hvad synes du om dyrevelfærd, det at bagtale andre eller hvad en god ven/inde er. Det betyder ikke noget du ved hvad dine holdninger, hvis du så ikke siger dem og står ved dem, så kunne du jo ligeså godt lade vær, med at have en holdning.. 
Jeg føler at regeringen og forældrene, presser os unge til at skulle have styr på vores fremtid allerede når vi er 15-16 år gamle. Det kræver en masse kontrol og ansvar, fra vores side. Jeg føler nogengange at vi ikke får lov og tid til at lære af vores fejl, for det hele går så stærkt. Vi starter i skole som ca. 6 årige og når vi slutter folkeskolen ca. 10 år senere, skal vi have styr på hvad vi vil. Det er langtfra os alle der ved hvad vi vil, og det lægger bare et endnu større pres på vores skuldre. 

Jeg tror en god måde at finde ud af hvem man er og hvordan man er, er at tage hjemmefra. Væk fra dine forældre, der altid kan tage over hvis det hele bliver for meget, eller hvis du nu bare ikke lige orker idag.. Jeg går på efterskole, og jeg har lært ekstremt meget om mig selv. Jeg har lært at jeg er glad for at kunne være alene, og at det er okay at have det sådan. Så et efterskole år kan klart anbefales, men man skal ikke have alt for høje forventninger, at gå på efterskole løser ikke dine problemer. Det
at få hjælp af de rigtige personer, plus nogle venner og lærere til at støtte op omkring dig, og så det vigtigste, selvfølgelig at kæmpe og holde ud, det er det der løser dine problemer. Der er mange op og nedture i livet og det gælder også på en efterskole. Men det er helt klart det hele værd! Det gælder selvfølgelig også dig der ikke har råd, lyst eller mulighed for at gå på efterskole.

De vigtigste ting at huske på rejsen til at finde dig selv er, fra mit synspunkt: 

1) Stå ved den du er.

2) Kend din holdning og stå ved den.

3) Det er ok ikke at vide hvad du vil.

4) Når det bliver for meget så husk du er et menneske og det er menneskeligt at fejle.

5) Giv det tid. Du behøver ikke vide om du har taget det rigtige valg, dagen efter du har taget valget. 

6) Den eneste der kan gøre dit liv bedre er dig selv, med støtte og måske professionelt hjælp fra en psykolog eller en lærer. 

7) Hellere spørg en gang for meget end en gange for lidt.

8) Regeringens ide om at tage en uddannelse hurtigt, behøver ikke at være rigtig. Men vores samfund har gjort det svært at få et arbejde uden uddannelse, i forhold til da vores forældre og bedsteforældre var teenagere. 

9) Det er helt ok at ændre mening.

10) Gør DIT bedste, ingen kan forlange mere af dig.  

BTW. Jeg ejer ikke rettighederne til nogen af billederne og bruger dem ikke kommercielt.

Kan man stole på folk?

Venner eller?!

Kender i det hvor man spørger en veninde om f.eks. hvad synes du om min kjole, og hun så siger at den er pæn, på en ret uinteresseret måde, og så står man sådan lidt.. Okay hvis du synes den er grim så sig det dog.. 

Sådan har jeg det engang i mellem. Men det kan jo være, den person du spurgte havde noget andet i tankerne, som f.eks. noget der er sket derhjemme eller et skænderi med sin kæreste. Det kunne være en million ting, så læg ikke for meget i det! Alle kan have en dårlig dag, husk det. 

Der er selvfølgelig også den traditionelle..

I starten når man får en ny ven. En man måske har gået i skole med, i mange år, men aldrig har snakket med, og han/hun siger: "Du kan altid komme til mig" eller "Du er altid velkommen hos mig" og man bliver sådan helt glad i det øjeblik. Så kommer man hjem, og at gå derhen har man faktisk ikke lyst til og man føler ikke at man altid er velkommen.. Hvorfor gør man det? Kan man ændre det? Burde man tage chancen? 

Jeg tror det er fordi man bliver sådan helt, hvorfor vil hun/han ligepludselig gerne være sammen med mig? Hvorfor er jeg god nok nu? Er han/hun blevet så upopulær, at jeg er den eneste mulighed? Man ser ned på sig selv. 

Det kan godt være personen altid har været interesseret i dig som ven, men måske selv har været usikker på om du ville være venner med ham/hende. Muligvis har personen brug for at opleve noget nyt, og tænkte at du ser sød ud. 

I forhold til billedet over teksten her: Tillid er som et hviskeledder, for hver fejltagelse bliver det mindre og mindre. Men når man har brugt hele sit hviskeledder køber man jo et nyt. Så jeg tror også tillid er sådan. Med en masse hårde kampe, er jeg sikker på man sagtens kan skabe tillid til en person igen. Det kommer til at tage tid og udholdenhed!  

Jeg synes helt klart man skal tage chancen, også selvom det måske er en der ikke har været sød overfor dig i fortiden. Måske er personen blevet klogere, og fortryder det han/hun har sagt eller gjort. Man skal selvfølgelig ikke bare fortælle personen hele din livshistorie første gang i snakker sammen. Et af de råd jeg ALTID giver når mine veninder kommer med noget, hvor de ikke ved om de har taget det rigtige valg er GIV DET TID! Se hvordan det går. Ingen grund til panik hvis det ikke går!  

Har I nogle gode/dårlige erfaringer med at få nye venner?

BTW. Jeg ejer ikke rettighederne til nogen af disse billeder og bruger dem ikke kommercielt.

Stå ved den du er!

Den du er!?!

For at få det bedre er det meget vigtigt at finde ud af hvorfor du er usikker... og stå ved DEN DU ER!

Her er et billede af mig, Jeg har lilla hår, er buttet. Jeg er en pige på 17 år. billedet er måske ikke det bedste af mig, men det er ok og det er godt nok for mig. Husk det! Det skal kun være godt nok for dig, når det handler om dig!! Selvfølgelig er det fint at spørge til råds, men det skal ikke være sådan at du går rundt og spørger alle om dit hår sidder ok eller om din make-up er fin eller om dit tøj ser forkert ud. 

Selvom det er svært at lade vær med at søge accept og bekræftelse, så prøv. Du ville også synes det ville være lidt irriterende hvis du havde en ven der hele tiden kom hen til dig og spurgte om han/hendes hår sidder godt i dag. Eller hvis du måske er overvægtig så hele tiden gå og sige at du er tyk.. (Det gør jeg :( men jeg øver mig hver dag i ikke at gøre det.) 

<a href="http://www.bloglovin.com/blog/11887725/?claim=yhjbdv8qeka">Follow my blog with Bloglovin</a>

Problemet

Hvad er problemet? 

Problemet er at det stinker at være ked af det, usikker og at føle at alle griner af dig. 

Men Jeg synes det er vigtigt at vide at hele verden ikke handler om dig! Der er desværre jer, som bliver mobbet, det er noget af det værste lort nogensinde at skulle opleve.

 Jeg er selv blevet mobbet, og det stinker. Jeg bliver heldigvis ikke mobbet mere og er ikke blevet det i mange år. Jeg har min aller bedsteste bedste veninde, hun er der altid for mig og ALLE burde have en. 

Men hvorfor er vi usikre?

Det er vi fordi vi mangler selvtillid og selvværd. Fordi vi rigtig gerne vil passe ind og være en del af fællesskabet. Vi som mennesker har brug for at være en del af et fællesskab. 

BTW. Jeg ejer ikke rettighederne til billedet og bruger det ikke kommercielt.

Hvad handler min blog om?

Hey, Det her er min BLOG! 

Den kommer til at handle om alt det der går igennem ens hoved, når man er en usikker person. Alle de tanker der gør dig ked af det eller utryg eller hjælper dig med at få det bedre. For JEG er træt af altid at gå rundt, og føle at folk ikke kan lide mig, og at jeg er helt alene om det. Specielt når jeg ved jeg ikke er alene. 

Så den her blog er for dig som føler dig ensom, eller føler du ikke har nogen at snakke om dine tanker og følelser med. 

BTW. Jeg ejer ikke rettighederne til billedet og bruger det ikke kommercielt.